 | | | »Parisersmagningen i 1976« gav californiens vinhuse det, som mange håbede på, nemlig international anerkendelse. Smagningen blev arrangeret af en engelsk vinimportør i Paris, der i anledningen af USA’s 200 års jubilæum i 1976 afholdt en vinsmagning, hvor californiske topvine skulle smages op imod Bordeaux‘ ypperste vine.
Smagepanelet bestod bl.a. af franske anerkendte vinfolk og deblev chokerede, da de hørte resultatet af deres første smagning: Californiske Chateau Montelena Chardonnay 1973 havde vundet hvidvinssmagningen. Da de røde blev smagt, var man heldigvis undervejs sikker på at kunne adskille de californiske gøgeunger. Ved én af vinene blev der udråbt »Endelig hjemme i Bordeaux igen«. Men det var man nu ikke og det blev igen en californisk vin, der indtog første pladsen igen. Vildt oprør!! Mange anmeldere ville ikke udlevere deresnoter og bad om at få dørene lukket.
Myter:
Vinsmagningen har gennem årene skabt en række myter, som er blevet fortalt igen og igen i takt med at den ene skribent efter den anden har refereret til fejlagtige kilder.
En af de mest markante misforståelser er den, at dommerne skulle være blevet stillet i udsigt, at det var en smagning af franske vine og at de amerikanske således var blevet sneget ind i blindsmagningen.
I virkeligheden vidste dommerne udmærket, at der var såvel californiske som franske vine, men der blev ikke gjort noget stort nummer ud af det. For smagningens arrangør, den britiske vinhandler Steven Spurrier, regnede overhovedet ikke med, at de californiske ville vinde. Han havde slet ingen interesse i at promovere californisk vin, for han ville herved støde franskmændene fra sig og eftersom han drev en vinbutik i Paris, gav dette ingen mening.
Dommerpanelet.
Ved dommerbordet sad en række prominente franske vinfolk, bl.a. Aubert de Villaine fra det verdensberømte vinhus Romanee Conti, redaktøren for det vigtigste franske vinmagasin, Revue de vins de France, Odette Kahn og sommeliererne fra Taillevent og Tour d’Argent, to af datidens fornemste franske restauranter. Restauratør og køkkenchef Raymond Oliver fra den berømte restaurant Grand Vefour sagde højt, at dette bestemt var hvid bourgogne, da han smagte Freemark Abbey fra Californien. På samme måde var Claude Dubois-Milot fra restaurantguiden Gault Millau overbevist om, at en fransk Batard-Montrachet var en californisk vin, da den »ingen næse havde«.
Hvidvins-smagningen
Den første del af smagningen omhandlede hvidvin. Da arrangøren Steven Spurrier læste resultaterne op, kundgjorde han, at vinderen var californiske 1973 Chateau Montelena, nummer to var franske 1973 Meursault Charmes, mens de amerikanske 1974 Chalone og 1973 Spring Mountain fulgte efter. Dommernes reaktion spændte mellem chok og rædsel. Ingen havde ventet dette resultat og snart sitrede hele lokalet af spænding.
Rødvins-smagningen
Efter en pause fortsatte smagningen med afdelingen for rødvin, som foregik langt mere koncentreret og mindre muntert. De velanskrevne franske vinfolk var nemlig udmærket klar over, at det som nu foregik, kunne få alvorlige konsekvenser for den franske vins position. En position som hidtil havde været helt og holdent uudfordret.
Ved smagningen af de røde vine ændrede billedet sig. Pointskalaen gik fra 0-20 og hvor de hvide vine var scoret ret jævnt, opstod der nu nogle markante forskelle. For eksempel gav vinbladsredaktøren Odette Kahn de californiske Clos du Val og Heitz Marthas Vineyards – som begge adskilte sig markant fra de franske rent smagsmæssigt – sølle 2 point, mens hun scorede de øvrige vine med to decimaler.
Den californiske 1973 Stags Leap, som vandt. Med 1,5 point mere end 1970 Chateau Mouton Rotschild tog Californien det sidste stik, mens tredjepladsen gik til franske 1970 Chateau Montrose, fjerdepladsen til Chateau Haut-Brion og femtepladsen til californiske 1971 Ridge Montebello. Efter smagningen hastede nogle af dommerne af sted, mens andre blev og sludrede lidt. De var enige om, at franske vine kræver mere tid, så selv om Californien vandt lige nu og her, så ville alt se anderledes ud, når de ædle franske vine fik tid til at udvikle sig. Det standpunkt blev der lejlighed til at efterprøve 30 år senere, nemlig da Steven Spurrier gentog seancen, denne gang med to simultane smagninger i Europa og USA, hvor de samme vine blev smagt endnu engang. Igen med topkvalificerede dommere og igen vandt Californien. Denne gang endnu større med 1972 Ridge Montebello som vinderen i den røde afdeling og vinderen fra 1976, Stags Leap Wine Cellars i årgang 1973 som nummer to. | |
