 | | | | | Arranger en vinsmagning
Vinsmagning giver dig mulighed til at udvide din viden om vin og du får ofte mulighed for at smage vine som du ikke umiddelbart ville købe i supermarkedet.
Vinsmagningen stimulerer sanserne: synet, duften og smagen. Farven hjælper dig til at identificere alder og druetype. Når du svinger vinen rundt i glasset, frigiver du vinens bouquet. Når du smager på vinen når den alle dine smagsløg.
Tema for smagningen
Det er vigtigt at finde et tema for vinsmagningen – det kan enten være vine fra et bestemt område eller distrikt (Californien, Santa Ynez valley, etc.) – det kan være vinene fra filmene ’Sideways’ elle en ’Bottle Shock’ sammenligning mellem californiske vine og de tilsvarende vine fra Frankrig. Et andet tema kan være en bestemt vinproducent, eller druesort.
Et andet interessant tema er at sammensætte en 3-retters menu og prøve forskellige vine til for-, hoved- og efterret – f.eks 2 vine til hver ret – det er også muligt at kombinere f.eks hovedretten med forskellige saucer. Se hvilke vine der passer til forskellige typer mad – winery.dk er også behjælpelig med at sammensætte vine og mad.
læs om sammenspillet mellem vin og mad.
Forberedelse af smagning
Det er vigtigt at indhente oplysninger om de valgte vine – læs ’tasting notes’ og besøg producentens hjemmeside. Man bør ikke tage alt for mange vine med i vinsmagningen, vælg 4-6 forskellige vine.
En 750 ml flaske rækker til 10 – 12 personer.
Til smagningen anvendes et tulipanformet glas så vinen kan slynges rundt, og aromaerne koncentreres – brug gerne flere glas så det er muligt at sammenligne vinene. Det er også vigtigt at have god belysning samt et hvidt underlag at stille glassene på, så man kan bedømme farven mod den hvide baggrund – brug gerne et stykke papir med nummer for de enkelte vine i smagningen.
Find også en spyttespande, f.eks store ølglas eller skåle. Sæt gerne en ved hver plads. Sørg også for at sætte vandglas og kander med koldt vand på bordet og evt noget brød. Nogle foretrækker at tygge på lidt franskbrød eller kiks mellem smagningerne.
Rækkefølge af vin
Sæt vinene i en fornuftig rækkefølge: hvide smages før røde, tøre før søde, unge før ældre, lette før fyldige og mindre god før god. I vores smagekasser er der forslag til rækkefølge samt udførlig beskrivelse af de enkelte vine. Men kontakt gerne winery.dk for råd og vejledning.
Smageskema
Forbered smageskemaet til at notere udseende, duft, smag og en sammenfatning. Anfør vinene i den rigtige rækkefølge på skemaet.
Beskriv den enkelte vin på smageskemaet, så alle oplysninger er med: Vinens navn, producentens navn, distriktet, evt. markens navn, landet, druens navn, alkoholprocenten, årgangen samt evt. prisen. Læg en kuglepen ved hver plads.
eksempel på smageskema.
Vinsmagningens elementer
Træk flaskerne op umiddelbart før smagningen, og kontrollér, at ikke nogen af dem lider af propsyge eller ’eddikestik’. Hvis du har mistanke om, at en vin har bundfald, så dekantér den umiddelbart før smagningen – hæld den eventuelt tilbage på flasken igen.
Sørg for, at vinene har den korrekte temperatur ved udskænkningen –hellere lidt for kolde end for varme.
Vinene organiseres i smagningsrækkefølge. Man begynder normalt med at se på vinene, hvorefter man dufter til dem og smager på dem.
Vinene bedømmes udfra udseende, duft og smag og vinsmagningen afsluttes med at sammenfatte indtrykkene.
Synet
Når man ser på vinen, tager man fat i vinglassets stilk og holder det over det hvide underlag. Drej glasset og se gennem vinen. Farven giver en antydning af vinens alder og druesort. Hvidvin kan være klar, næsten som vand, eller honningfarvet, Unge rødvine har tit en blårød til lilla farve, der efter nogle års modning skifter til mere klar rubinrød, hvorefter den antager en teglstensrød farve. Intensiteten i farven kan sige os noget om vinens fyldighed. Forskellige druer giver også forskellige farver. Syrah er mørkt blåsorte Pinot Noir giver en lysere vin mens Zinfandel er mere teglstensrød.
Duften
Slyng vinen rundt i glasset således at vinen får rigelig kontakt med ilten i luften, for at vinen udvikles i glasset. Det afsætter også vin på glassets sider, og man får en stor overflade, hvilket gør det nemmere at skelne nuancerne i vinen.
Snus til vinens bouquet og beskriv duften. Dufter den kraftigt eller svagt? Er der specielle frugtdufte? Duft af æble, pære, citrus, kiwi og tropiske frugter for hvidvine og dufte af mørke frugter som blåbær, solbær, brombær, kirsebær, hindbær, og rosiner for rødvine. Vinen kan også dufte af kaffe, chokolade, eg, tobak, fugtig jord eller tjære.
Smagen
Tag en stor mundfuld, og lad den køre rundt om tungen – træk evt. lidt luft ind gennem læberne for at ilte vinen. Begynd med at smage, om vinen føles kraftig eller let. Er der sødme, eller er vinen helt tør? Er vinen frisk, eller opleves smagen som fad? Man kan også mærke, om vinen er skarp eller blød og virker den afbalanceret og behagelig.. Derefter hvilke frugter kan man smage. Til slut skal du være opmærksom på hvor længe smagen bliver i din mund - har vinen en kort eller lang finish?
Rens din mund med vand, og forberede dig på at smage den næste.
De professionelle vinsmagere spytter altid vinen ud, når de har smagt på den. For en amatør er det ikke vigtigt. Det er dog en god ide at spytte ud hvis der skal smages på mange vine da smagsløgene hurtigt bliver bedøvet ved for meget vin.
Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på email.
Se vores smagekasser.
God fornøjelse |
|
|
