 | | | | | | | | | | | | Arbejdet i vinmarkerne | | | | | | | |  | | Vindyrkning er hårdt arbejde for vinavleren hele året rundt. Allerede i slutningen af efteråret efter afblomstringen (og ikke før, da det er nødvendigt for vinstokken at samle reserver til vinteren) beskærer vinavleren vinstokkene. Høstudbyttet bør ikke overstige 52 hl pr. hektar. Det er en af de væsentligste betingelser for at få kvalitetsdruer. En enkelt mand beskærer mellem 10 og 15 hektarer i løbet af de 4 vintermåneder. Det er også det tidspunkt der lugse og gødes.
Allerede i marts måned vågner rodsystemerne op igen, og plantesaften begynder langsomt at sive ud fra de beskårede grene: Vinstokken græder. De første knopper springer ud i april, blomsterne kommer gradvist frem, og man er derfor nødt til at sprøjte mod sygdomme og andre skadedyr helt frem til høsten
Vinstokkene blomstrer i begyndelsen af juni. Man kan "kappe toppen af" plantevæksten, så det er lettere at komme til med dyrkningsredskaberne, og så druerne får mere sollys.
Druerne vokser, det kaldes frugtsætningen, og mister så deres grønne farve i slutningen af juli og bliver derefter røde eller gyldne, det er modningsperioden.
Ved udgangen af august kontrolleres modningen, og vinhøsten begynder i september.
Når der produceres kvalitetsvin begrænses udbyttet til f.eks. 50 hl. pr. hektar for at få en høj koncentration af smagsstoffer i den enkelte drue. I nogle områder når udbyttet op på 3 - 4 gange så meget, hvilket resulterer i en tilsvarende dårligere vin. |
|
| |
